16. januar 2011 Først et Godt Nytår til de der ser disse linier:-)
Vi har længe haft domænet "retrieverne.dk" også, men det har været sådan, at hvis du skrev det, blev du automatisk viderestillet hertil. Serveren denne her side ligger på taler ikke helt samme sprog, og det gør det gør den på "retrieverne.dk", og derfor vil jeg bytte rollerne om indenfor kort tid. For dig som bruger skulle ændringen ingen virkning have. Det er kun for mig det hele bliver meget lettere.
Percy har været forbi sin første vinder A. Det gik ikke helt som ønsket var, og efter 2 eller var det 3. såt måtte de forlade det fine selskab gr. grebskifte. Øv siger jeg bare, der er lige noget med stressen der skal arbejdes mere med.
Så har Fimpe haft damebesøg. Søbjerggards Jolene "Pepsi" har været på besøg op til jul, og efter planen skulle det udmønstre sig i røde kanonkugler i uge 5 2011. Jeg glæder mig meget til at se de små- "Spica" - kloner som Joe udtrykte det med begejstring i øjnene. Du kan følge dem her: www.sungold.dk og kig under "hvalpekassen".
Guinness har været på åben A i går, d. 15, og var så lykkelig at få 1. pr. Fedt siger jeg bare! Prøven blev afholdt i Knuthenborg parken. Jeg havde set meget frem til, at komme på jagt i de smukke omgivelser, og det levede helt op til forventningerne. Det var med en vis usikkerhed omkring hvor klogt det ville være, at melde så ung en hund til en åben A på denne tid af året, men altså, går den så går den og måske han jævnligt vil få lidt at stresse af på, og da jeg ved han er rimelig pænt rolig synes jeg vi skulle have oplevelsen. Vi lagde ud i første såt med to pænt lange dirigeringer- på den hårde side af 100m. Den første var jeg faktisk selv lidt overrasket over hvor godt den gik, nr. 2 lidt usikkerhed i starten over distancen over åbenklasse B, og så kom han nogenlunde pænt afsted. Godt Guinner- gøj:-) Oversidning gr. manglende fugle på et par poster, en enkelt markering på rimelig god længde og det snart var middag, og stadig kun tre fugle. Lidt megen kiggen på, og lidt for lidt renden selv, men sådan ved jeg vilkårene er. Efter frokost var forløbet lidt det samme igen. Det nåede aldrig at blive vores tur, og vi skulle helt til 4. og sidste såt efter frokost inden det skulle lykkes os at få den forløsende fugl. Det var en lang dag for den lille l***, rumpetten begyndte at klø, og trætheden lyste ud af ham. Det var hårdt, men det gik:-) Vejret var lidt surt, vi sad lidt lovlig klemt på apportørvognen, fuglene lidt få til så ung en hund, men jagten kørte perfekt og prøven blev afviklet og styret med kyndig og sikker hånd af prøvelederen. Fedt at være "lidt med" igen. Super dag simpelthen:-)
/Jens |
| |
25. november 2010
Percy skulle endelig få lov at deltage på en åben A. Fin første pr. , mor er lykkelig, og den første vinder A er der tilmeldt til.
Guinness har været på golden åben A sammen med Rikke. Der er lidt med lydigheden generelt for tiden, og han gik ikke tilstrækkelig godt på hendes anvisninger- 2. pr. Uanset hvad, har han det mere hår på brystet til næste gang, og formålet med hans tilmelding, udover selvfølgelig det kunne være vældig rart med 1. pr. , var for at hærde ham.
Gizmo har været en tur forbi brugsprøven og bestod:)
Snowy har været til dyrlæge og blive øjenlyst + fotograferet, og alt var i den skønneste orden Rikke er så glad, endelig er det lykkes hende at få en hund hvor helbredet er i orden:) Guinness tog hun også med til dyrlægen nu Snowy alligevel skulle af sted, for at få ham omfotograferet. Øv, siger jeg bare..... C og D..... en tand ned på begge hofter. Jeg har sagt, at jeg accepterede hans C fra dengang og affandt mig med det, men jeg selvfølgelig da ville tage chancen på en om- fotografering. Vi spillede, jeg tabte stort... indrømmet, lige i nuet er det alligevel en tom og trist følelse der melder sig inden i. Det bliver med ham som med Percy, de bliver brugt som intet var hændt. Vi lader dem ikke springe og gå på trapper og den slags, hvis vi kan slippe for det, men vi vil have et aktivt liv med vore hunde, og vi skal have det sjovt sammen så længe vi kan. Jeg har bare været drøn uheldig, hvis man kan sige det sådan. Ligeglad er jeg bestemt ikke, men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det. Det kan så godt være jeg ikke gider stille på prøver længere, kun tiden kan vise om motivationen er helt væk nu. Og så kan jeg da glæde mig over Guinness stadig er en enlig svale. Ozzy (Polle) er også blevet fotograferet; A + 0 fik han- Super! :) |
| |
| |
3. oktober 2010 Working test for goldens i Nordsjælland. Tina med Lotus stillede i åben, gik en rigtig god prøve, men var død hamrende uheldig med en af dummierne på en dobbeltmarkering som de ikke kunne løse - øv sgu:( Gitte med Pocket stillede i begynderklassen. Hun har knoklet og slidt med Pocket som er hendes første hund, stillet på et hav af træninger og prøver, har fået 2. og 3. præmier, men i går slog de igennem med mane´r. 3. WT begynderklasse med 83 point. Gitte strålede som en lysekrone - 20 point på den ene af posterne, det gik hun næsten mest op i selv *G*. KÆMPE tillykke herfra:) Jeg selv stillede Guinness i åbenklasse, og blev 2. WT med 82 point.
Der er mere eller mindre indarbejdet et mønster for vellykket afvikling af en WT, og en filosofi i WT til forskel fra traditionelle prøver med "hurtig ind - hurtig ud" som giver indlagte pusterum mellem posterne for hundene mellem diciplinerne, og det man ved som virker, synes jeg man på nuværende stadie skal være ekstrem varsom med at eksperimentere for meget med. Respekt for initiativ, respekt for gode intentioner, respekt for tid og arbejde lagt i arrangementerne, og kun af oplevelser og erfaringer bliver vi klogere. Jeg har før været inde på, at WT nok aldrig bliver min favoritdiciplin. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror det her var min den sidste. Any way, det var en rigtig hyggelig dag. Jeg er ked af, hvis jeg ikke fik sagt tillykke til alle de dygtige vindere, men jeg løb lidt kold i det og kunne ikke huske alle 15. Men velment tillykke til jer alle:) /Jens
|
| |
|
8. september 2010.
I tidernes morgen, inden jeg fik Guinness hjem, small- talkede Palle og mig lidt om min nye hund, og han sagde; du skal tage til unghundemesterskabet, og der er jo også et oppe i Norge. Det fortalte jeg Rikke, og hun ville så deltage i retrievermesterskabet med Percy. På det tidspunkt vidste hun endnu ikke, at hun i nær fremtid ville få sig en et nyt pragtstykke af en Gaby dreng, som hun så kunne stille til deres unghundemesterskab.
Nuvel, efter en formue i dyrlægeregninger, havde vi tre hunde klar- Percy, Guinness og lille Snowy.
Vi var meget spændte på, at opleve alt det nye, og håbede vi som minimum kunne gennemgå lørdagens poster- alt andet ville være bonus. Fredag var der tilmelding, og fællesgrill. Smart med tilmeldingen, at få den overstået nu man alligevel var der. Og så var det rigtig hyggeligt der om aftenen. Vi fik en konvolut, hvor i, der udover program, var armbind til nummer, en nøglerings- dummy, og et par lorteposer.
Rikke og jeg var på samme hold, og vi skulle lægge ud med en kort dirigering, eller blind bagudsending som de vidst kaldte det. Det lyder nemt, men det skulle vise sig ikke, at være så let endda. Morgendis, rimfrost og helt sprit nye dummies gjorde sit til det ikke var sådan lige for hundene at fange færten. Post to var en rimelig kort enkeltmarkering i skov, hvor færtforholdende inkl. lidt op af dagen gjorde færtforholdende var bedre. Vores post tre var ”killer” posten. Enkeltmarkering i højt græs, en del hunde røg enten ud eller fik dårlige point her, men ikke krølmåsen- han baskede den rimelig problemløst hjemJ
Efter første runde førte krølmåsen med et par point, jeg lå ca. nr. 5. Anden runde fik alle lov at deltage i, så første succes kriterium for os ville under alle omstændigheder gå i opfyldelse;)
Vi lagde ud med en enkeltmarkering, der havde en smule mere længde, men egentlig også burde være enkel nok. Igen var der noget med færten som vi ikke er vant til, jeg tror kun ganske få hunde ligefrem plukkede den. Vores post fem, var markering i skov, igen med lidt mere længde. Snowy plukkede. Post seks var endnu en markering i højt græs.
Efter de indledende runder, var det med spænding vi gik til aftenens middag, hvor pointene ville blive offentliggjort. Alle danskere var med, Rikke og Snowy førte med 114 point, et snit på 19! FlotJ Guinness lå nr. 7 a´point med nr. 6, 103 point, vel okay- de andres var bare bedre, men vi var med i semifinalen = bonusJ.
Søndag kl. 8 mødte vi til fælles briefing om semifinalernes forløb. Nu begyndte maven at krible lidt, det kunne jo være. Vi blev delt op i to hold, der startede på hver deres post samtidigt, jeg startede med enkeltmarkering på fasan, Rikke på db. markering på and. Det gik jo stærkt med vores, så da Rikke skulle op kunne jeg lige nå at se dem, og det gik også stærkt! Super, næsten helt plukket. Jeg havde ikke selv været oppe til db. Før Rikke igen kom med et kæmpe kæmpe smil i hele hovedet. Bang bang havde det vist sagt på hendes enkeltmarkeringJ
Efter semifinalen lå Rikke stadig i top, tre point foran nr. 2. Vi var begge med i finalen, jeg mest som fyld, og kunne derfor ikke lade være med at svare ”tak for jeg må deltage” da dommeren bød mig velkommen frem til finalen. Jeg er glad for at få finalen med, men det var uden mavekriller. Egen chance for at komme på podiet, som en af tre, måtte betragtes som overfladisk teoretisk. Rikke´s deltagelse var for at cementere sejren. Vi trak lod, og jeg var første hund i ilden. Igen en enkeltmarkering, tror finalen mest var for at vise hundene frem til publikum. Guinness går for kort og må rode noget, Snowy går i området, søger ret mod fuglen inden for et par kropslængder og bringer den efter kort tid - YES! Det kan godt gøres lidt bedre, men ikke de tre point bedre som der skulle til for at slå hende- den må være hjemme!
Fornem parole blev der afholdt, og jeg må erkende der kom mere end et par tårer i mine øjne da Rikke trådte frem for at modtage hyldesten som den samlede vinder af det norske unghundemesterskab. Hvilken parole; Nationalhymne, med Jon og Kaj som glade forsangere, en sand overflod af sponsorpræmier - foder fra Hill´s, dummybag fra Mystique, Norsk retrieverklubs jubilæumskrus, en helt vildt lækker håndlavet jagtkniv, og… nok det mest sejeste af alt.... en laurbærkrans med bånd og skrift og det hele…….
En rigtig positiv oplevelse har været den måde vi kunne konkurrere med hinanden. Vi havde en indædt konkurrence om at komme først til fadet som tingene spidsede til, og stadig var vi de fineste venner før og efter. Der er rigtig meget at sætte pris på i.f.m. denne weekend; Arrangementet var pragtfuldt, smukke omgivelser, flinke og rare glade mennesker, vel organiseret og afviklet, publikumsvenligt- De havde gjort meget ud af alle detaljer, man følte virkelig man var kommet til et mesterskab. De har været alle anstrengelser værd.
Det største indtryk er dog ubetinget, at opleve en glædessprudlende Rikke modtage alle de varme hilsner og lykønskninger:)
Hvorfor klippede hundene ikke bare opgaverne? Jeg ved det ikke helt, men en vigtig del som jeg oplevede det, var at hundene skulle evne at holde hovedet koldt, og ikke lade deres frustrationer over de ikke kunne få lov at buldre løs bryde ud i lys lue. Og det kunne Snowy. Som jeg skrev i en SMS til Maria lørdag aften; "Snowy er iskold".
Tak til jer der gjorde denne weekend så mindeværdig, tak til jer andre der også deltog og kæmpede, tak til jer der arrangerede og hjalp til.
Endnu engang tillykke til de andre placerede.
Og tusind tusind tak for alle de dejlige lykønskninger til Rikke og hendes Snowy.
/Jens
6. september 2010.
Vi har været en tur til Norsk mesterskabs weekend med tre af vore hunde. Jeg vil, på et senere tidspunkt, skrive mere udførligt, men lad mig bare slå fast.... det har været rigtig sjovt, hyggeligt og spændende, og så har Rikke været sindsyg heldig at få Snowy... søndag blev han kåret til Norsk Unghundemester 2010 efter to dage i ilden, den 2. store triumf inden for tre uger- han er altså bare en knag, og en rigtig super lækker krølmås:) Jeg er så glad, og det fornemmer jeg helt bestemt Rikke også er:))
PS: Tillykke til Ruth og Ove Simonsen, kennel Lærkereden- 2. unghundemester, 2. veteranmester, og retrievermester!
/Jens |
| |
|
30. august 2010.
Goldenweekend, hvor vi kun stillede den ene af dagene, markprøvedelen. Jeg skal ikke afvise jeg senere vil tage udfordringen op, at stille på udstillingen også, men så er der lige nogen ting der skal indøves først. Og han skal være to år.
Jeg stillede i åben som første hund, da jeg også skulle give en hånd som hjælper i vinderklassen. Prøven var på det gamle kaserne område i Ringsted.... ja, jeg er holdt op med at træne derinde selv for snart længe siden. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker på mig Guinness ikke fungerer derinde, måske fordi det er et sted vi mest bruger til at lufte. Og så skulle vi køre prøven fra "den forkerte" side", så kriller i maven inden vi skulle op var der nok af. Prøven havde en passende sværhedsgrad, var velplanlagt og gennemført. Jeg har set Guinness gå sine bedre prøver, specielt er han urutineret i det frie søg, men det rakte alligevel til en 1. pr.
Mine ambitioner for 2010 var brugsprøven og at han for enden af sæsonen skulle være en god begynderhund, så jeg har længe været rigtig godt glad og tilfreds. Åbenklasse har været lidt "ekstra", og mest været for, at give ham mere hår på brystet. Men jeg er glad og stolt over min lille hund:) Det har aldrig imponeret mig, at en ung hund kan tage alt slags vildt, og løse 100 m lange dobbelt markeringer. Jeg tror ikke på, at man med usvigelig sikkerhed kan løse de opgaver samtidig med, der er fuldt fokus på alle de mange ting der skal ligge til grundlag for den videre karriere. Jeg tror heller ikke på hunden er mentalt moden. Jeg kan tage fejl, men sådan har jeg det stadigvæk. Ambitionen for 2011 er, at ende op med en god åbenklasse hund B, og 1. pr. åben A i slutningen af året. Perioden op til næste års sæson start skal bruges på at konsolidere tingene og styrke hans selvtillid. Jeg havde nær sagt tak for i år, men vi har det norske UHM næste weekend, en WT, og måske også en åben A, foran os.
Ellers var "mit" afkom godt repræsenteret. Smillia, Polle og Pocket i begynder, Lotus i åben, og Sandi i vinder. Jeg fik ikke snakket med nogen af dem efter prøven, andet end Gitte, men Smillia fik endnu en 2. pr., 5. på stribe... jeg ku´ f...... godt tænke mig at se hende oppe. Polle ved jeg ikke? Pocket 3. pr. efter et par knaldapporter, Lotus var oppe i åben mens det regnede allermest, der var jeg kaster i åben, og jeg kunne kun svagt skimte gennem vandfaldet, at det vist ikke gik helt som det gerne skulle. Sandi´s debut i vinder inkl. finaleplads; flot!
Tillykke til jer der vandt en hel masse, og tak for en hyggelig dag© |
| |
|
17. august 2010. D. 1. august fik Snowy sin debut i begynderklassen, og sin debut i prøvemiljøet, alt i stiv arm og fin 1. pr. Percy var i åben og fik 2. pr. Guinness fik sin debut i åbenklassen. Han startede fint, og klarede dirigering og markeringer i fin stil, men efter en ellers god start i det frie søg knækkede filmen for ham og han smed to duer for at søge videre. Shit happens tænkte jeg, måske han på det punkt ligner den gamle. Fimpe skulle helst også have en prøve at varme op på efter ferien før han gik godt, og har smidt et fugl i ny og næ når det hele blev for meget.
Weekenden efter stillede vi igen i åben, og jeg var 100% sikker på 1. præmien var hjemme. Der var stadig plads til forbedringer, men han gik fint uden på noget tidspunkt at virke træt eller stresset, men dommeren fandt en revne i skindet på en due fra det frie søg, og så var vi disket. Jeg strippede duen, fandt ingen tandmærker, knuste legemsdele på duen, og jeg havde ikke bidt mærke i nogen usædvanligt ved hans vildtbehandling i afleveringerne heller- Pisse ærgeligt, og total uventet for mig. Jeg fik sidenhen af vide, at andre hunde ikke blev belastet for nøjagtig samme fejl, men vi skal videre. Det er et faktum revnen var der. Shit happens:)
Så skulle vi til Jylland for at deltage i B prøve og UHM. Snowy startede i begynder og lagde ud med endnu en fin 1. pr. Lille ting ekstra kan siges, at de var fem fra det kuld der startede i begynder, og alle fik 1. pr. Er sgu lidt sejt synes jeg;) Guinness startede i åben som den næste. De fleste hunde havde lidt problemer med den svære af fuglene på db markeringen. Guinness havde det modsat. Jeg var bestemt selv tilfreds med hans præstation, men var klar over flere elementer godt kunne have været udført væsentlig pænere og bedre, mere rutineret, og derfor var jeg lidt mere i vildrede om præmieringen end jeg måske normalvis er, hvorfor ventetiden medens dommerne, (der var elevdommer på), voterede føltes uendelig lang. Spændingen blev forløst med en 1. pr.- super lækkert! Så skulle Percy i ilden, og han skulle gå samme prøve som Guinness. Percy høvlede dirigering og markeringer hjem i fornem stil, og gik egentlig også et fint frit søg. I hans vildtbunke manglede der en vildtart, en and, hvorfor det ikke var helt overraskende at der måtte være sket et eller andet undervejs som Rikke ikke havde bidt mærke i. Det viste sig, at Percy var gået fra en and. Mens vi ventede på dommen, blev Rikke kaldt ind igen. Dommerne fortalte hende, at de havde noteret sig Percy var gået fra en and, og fordi det undrede dem var de gået ud og taget anden i øjesyn. Den havde været fyldt med myrer, og derfor havde de besluttet sig for at give ham en chance til. Tre ænder blev lagt ud, men ikke tale om han ville samle dem op før Rikke insisterede så det blev ved en 2. pr. Det ændrede så ikke noget, men jeg kunne forstå på de øvrige tilskuere, at de også syntes det var kanon godt dommerarbejde den måde de håndterede situationen på:)
Gitte stillede Guinness bror Pocket i begynder, og fik 2. pr. Godt gået i to:)
Så blev det Unghundemesterskab, og sikke da en fest! Krølmåsen endte jo med at stå kun slået af en enkelt. Jeg fulgte ham på de tre første poster, og sikke han dog ku´ den lille. 1. post var rimelig ordinær. To enkel markeringer på begynderklasse niveau. Post to var en rimelig lang enkeltmarking, hvor sværhedsgraden mest lå i længden. Post tre var en enkeltmarkering på vand, hvor længden også var sværhedsgraden. Mens vi ventede på post tre kom Mogens og Snowy´s søster Sascha ud for at tage post 6. Overrasket? spurgte Mogens mig på en lidt cool måde:) Ja, ærlig talt, han var jo nået til den post som jeg selv så inderligt selv ønskede at nå til, og når nu jeg havde set hvordan hundene faldt af på stribe. Men sejt, det var det sgu´, og han gik hele vejen, sådan!
Jeg skulle i ilden som nr. 90. Inden havde Preben med Snowy´s søster Lucca som nr. 94, lavet den aftale at vi fulgtes ad hele vejen igennem, og man skal ikke sige han ikke holder ord- den ting er helt sikker:) Guinness og jeg fik fuldt hus på post 1, lidt søg på post 2 gav 18 point, og fuldt hus igen på post 3. Da jeg kom til post 4 nåede jeg lige at se en ultra glad Rikke modtage fugl 2 på db. markeringen, og gå til post 5:) Jeg kunne også se en glad Preben komme til ventelinien til post 4. Post 4, var en db. markering i samme område hvor jeg havde været op dagen før i åben. Denne gang vinklet lidt anderledes, og givet en tand eller tre opad i sværhedsgraden. Uha da da, nu bliver det sgu alvor tænkte jeg, men det gik fint, 19 point, og jeg gik videre til post 5. Den havde Rikke været igennem da jeg når frem, 19 point scorer de, og hun stråler af glæde hele vejen ud til post 6, a´ point med den førende. Jeg når lige at registrere Preben komme ud til post 5 inden jeg selv skulle i ilden:) Db markering igen, sværhedsgrad vil jeg betegne som svær åben/ let vinder. Først kastede fugl, lander på modsatte bred af et vandhul, og anden kastede fugl lander rimelig tæt på ideal linien til første fugl. Fik jeg nævnt skrænterne hundene skulle op og ned af? 19 point sgu, og a´ point med Rikke, og kun det frie søg fra triumfen. På ventelinien til post 6 snakkes, der om hende den rødhårede der lå to point bag Stig. Hun har gjort det, hun har gået hele vejen, og det med 113 point. Smukt skat:) Stig var nu førende med 115 point, imponerende.
Guinness var ved at køre flad, og jeg prøver at bade ham lidt og se om jeg kan samle ham lidt op, men han er træt den lille. Det frie søg var af rimelig størrelse for en enkelt hund, og for at få fuldt hus skulle alle 8 stykker vildt indsamles. Nogle havde gjort det på lidt over 4 min. Jeg vælger bevidst, at satse på det mere sikre, pæne siddende afleveringer, ro på ham inden han skal ud igen. Nu må det ikke gå galt. Guinness går helt flad, samler 7 stykker forholdsvis hurtigt, med ikke særlig pæn vildtbehandling, og han magter ikke at komme helt i bunden den sidste gang. Alligevel rækker det til 17 point, og a´ point med Rikke på den samlede 2. plads med 113 point. Jeg er helt oppe at køre, vi er igennem! På vej ud fra det frie søg får jeg lige hilst på Preben der står med det bredeste smil, og venter på det bliver hans tur.
Ved bilen kværner jeg en øl uden nåde, og da den er nede ser jeg lige ryggen af Preben. Jeg går over til ham, og han har gjort det, han har gået hele vejen- det er så sejt, og som jeg siger længere oppe, han holder ord ham Preben:) Nu er de tre hunde fra samme kuld der har gået hele vejen, og nr. 4 gjorde det senere da Erik og Coco havde været på. Sådan noget bliver jeg altså imponeret af, af fem startende kuldsøskende er de fire gået igennem, og de er altså kun lige netop blevet et år de små skiderikker:).
Efterhånden som tiden går, ligger det mere og mere fast, at Rikke og jeg stadig vil ligge a´ point på 2. pladsen, to point fra Stig på 1. pladsen, og vi skal i matchning. Jeg har virkelige seriøse overvejelser om, at stoppe her for jeg har erkendt Guinness er brugt for den dag, men altså, løser han det bliver jeg glad, gør han ikke er jeg stadig glad, så selvfølgelig skal vi prøve vores chance. Rikke skal i matchning på holdet før mig, og da klapsalverne lyder dernedefra går jeg ud fra hun er igennem. Vi skal på- makkeren, som er Stig får en db markering, medens jeg øver mig i ro på post på lidt vildt der er smidt under skud og hujen. Da Stig er på vej hjem med nr. 2 fugl bliver jeg sendt på en enkel bagudsending. Den løses med lidt bøvl, og vi bytter plads.
Guinness henter den første fugl rimelig okay, men får ikke den sidste selvom han var tæt på den flere gange, og jeg prøver alverdens ting for at støtte ham. Sværhedsgrad på den samlede opgave vil jeg betragte som værende vinderklasse. Shit happens- selvfølgelig er det ærgeligt, men jeg har stadig haft en rigtig god weekend, og vi fik alle de chancer der skulle til, plus lidt til. Fair nok:)
Mors lille Snowy bliver kåret som 2. UHM 2010, det er altså stort. Jeg har aldrig selv før deltaget til UHM før, men jeg har altid fornemmet en æresfrygt når der taltes om UHM, og efter at have prøvet det på egen krop forstår jeg meget bedre hvorfor. Man kommer ikke til, at modtage folkets hyldest på parolen til UHM, uden både fører og hund er gjort af rette stof. Og så tænk lige på Stig mestrer det tre år på stribe. Det kan jeg kun have respekt for.
Tak alle jer der lagde tid og kræfter i alle disse fantastiske arrangementer:)
/Jens
|
| |
|
16/8- 10
D. 22 juli blev Snowy 1 år. D. 1. august fik han sin debut i begynderklassen på Fyn med fin første præmie, og nu i går søndag blev han 2. Unghundemester 2010. 125 tilmeldte hunde, tror det var 117 deltagende, og 115 ekvipager der gerne ville have stået hvor krølmåsen og Rikke endte:) Vi har nok ikke helt konsumeret det endnu, det er helt overvældende, så fantastisk. Behøver jeg at sige Rikke er meget meget glad:)
Vi kom lidt sent hjem i går, smed en madras på gulvet så vi kunne ligge sammen med vovserne, stået sent op sammen med dem, gået en dejlig morgentur, og der ter han sig jo lige nøjagtig som han plejer. Leg og ballade, snusen og tissen, ja han ved det ikke, og han er formodentlig også ret ligeglad, men nu har han en titel. I vore øjne er han jo en lille mand, der slet ikke er andet end en stor hvalp, men alligevel har han klaret det hele så flot i går- fantastisk!
Stort tillykke til jer andre der blev placeret, og nok specielt til dig Stig. 3. år i træk, 3 forskellige hunde- imponerende. Du gav os et varsko til afslutningen på UHM træningen, jeg synes Guinnes var rimelig god, Rikke og Snowy baskede mig med et point, men du lå i en klasse helt for dig selv.
Mere følger senere...... |
| |
|
21/7- 2010
Rikke har i dag valgt, at sige farvel til Victor gr. hans tiltagende besvær med sine dårlige albuer "Tyksakken" har været en helt fantastisk dejlig hund, at dele tag og tilværelse med, og vi vil tænke tilbage på 9 skønne år sammen med ham. Tak for en super dejlig tid Vic:) |
| |
|
25/5- 2010 Vi har lidt problemer med at få vores hjemmesideprogram til at snakke sammen med serveren så det er lidt trægt med opdateringerne indtil vi har fundet en anden løsning.
Der er da ellers sket lidt. Bl.a. har jeg den forgangne uge lært den korrekte betydning af ordene: "det er okay du får den hvalp". Iflg. Rikke betyder det, at jeg nærmest har tvunget hende til at få Gizmo:). Pyt, jeg tager det gerne på min kappe. Jeg har før sagt, at en hund som Snowy kunne få mig til at overveje at få labrador, men sådan lærer man nyt hele tiden:) Snowy spiller med hele charme galleriet og jeg er faldet pladask for det, og så synes jeg han er begyndt at blive rigtig dygtig til sine ting.
Nok om det, Rikke har jo fået sin tredie Gaby dreng på stribe for en uges tid siden. Jeg skal lige love for er faldet godt til i sine nye rammer. Hold da k... en krudtugle! Han er bestemt ikke uden "evner". Der er stort set ikke det han ikke har bidt i, og det hjørne af haven han ikke har gravet i- der er tilsyneladende rigtig meget der skal klares når man så lille. Men han er også god til selv at finde ud af, at når døren står åben kan man godt gå ind i kurven og tage en lille lur, og man kan også tøffe ud i haven og få tisset når man så vågner igen. Vi er vel efterhånden ved at "vænne" os til at have hvalpe, han er den 4. på 2 år, men begejstringen over ham er ikke mindre af den grund. De andre er ved at acceptere ham så langt, at han endda må ligge i kurv med en af dem af og til. Det er lidt forskelligt hvem der får den tvivlsomme ære, men kært ser det ud:) Han er rigtig sød og lækker, og en rigtig kælepotte.
Og så er Fimpe er blevet far til et kuld hvalpe. Lørdag morgen fik jeg en sms fra John Juel, at Pips havde født et kuld på 4 tæver og en han. Stort tillykke til fam. Juel. Du kan besøge dem her: Kennel Julis Stjerne.
Så var der Pocket, (bror til Guinness), som er blevet HD fotograferet med B og 0. Superlækkert han er sund. Indtil videre er det kun Ginner- gøjen der er faldet lidt uheldigt ud hvad det angår. Indy fik jo A + 0, og Reggae er blevet godkendt til service/ førerhund, så han er også "god nok". Så er næsten det halve af kuldet undersøgt, og indtil videre er det kun Ginner- gøjen der er faldet lidt uheldigt ud.. |
| |
|
2/5- 2010
Sidste weekend var vi begge til B- prøve på Lerchenborg. Vore hunde var ikke lige i hopla den dag, faktisk gik det ret dårligt for os begge. Rikke 3. pr. , og jeg fik 2. pr.. Til middag var vi begge færdige, vi kiggede på hinanden og blev enige om at tilbringe resten af den solrige dag i haven.
Søndag var jeg en tur til racearrangement i Kulsø. Herlige omgivelser, og herlig prøve. Fin 1. pr. og bedste hund under 24 mdr. Per med Smilla, Niels med Sandi, og Tina med Lotus havde også valgt at tage turen til det jyske. Jeg fik ikke fat i hvad Per fik af bedømmelse, men Tina fik 1. pr. i begynder og Niels 1 pr. i åben, og Niels blev bedste hund i klassen. Super godt gået! Jeg har et familie foto af Fimpe børnene på den anden pc, og jeg lægger det ind her når jeg har fået det overført.
1. maj tog Rikke og jeg til Sydjylland. Rikke fik en flot flot 1. pr i åben klasse, og det blev nævnt på parolen, at hvis dommeren skulle have fundet en bedste hund var det Percy! lækker kommentar at få med. Samme ære tilfaldt mig og Guinness i hans sidste begynderklasse, så det var to glade og tilfredse hunde inkl. ejere, der tog den lange vej tilbage. Lidt ekstra krydderi oplevede Rikke i åbenklassen. Aht. vand, og en heste- prøve- galop- orienterings- ting der skulle tages hensyn til, var der en del vej at gå fra den indledende db. markering ud til resten af prøven. Mens Rikke ventede på sin makkerhund der ude, dukkede der op fra ingenting, men midt i det frie søg, en orangeklædt schweiss hundefører der var ude at gå med klove og blodflasken. Det fik de sig en hyggelig snak om og havde meget sjov ud af (det generede ikke prøven han havde lagt spor ud).
Søndag var jeg til working test i Nordsjælland. Vi lagde hårdt ud, fuldt hus. Næste opgave var en vandmarkering der landede tæt på den anden bred. Fin opgave, Guinness kunne bare ikke løse den. Jeg prøvede at støtte ham alt hvad jeg kunne drømme op, men jeg kan jo ikke dirigere den lille l... endnu. Mest trist var det at se ham glide en halv til hel meter forbi dummien uden at få færten. Jeg fik riiigtig lang snor, men blev forventeligt stoppet til sidst. Resten af posterne løste han vel egentlig okay. 19 - 15- 20 point, men det er jo lige fedt:( Anyway, det kunne ikke ødelægge vores dag. WT bliver sikkert ikke min favorit diciplin, men jeg er helt klar positiv på der kan komme et publikum ud og være aktive med deres vovser som DRK normalvis ikke vil nå. Og så synes jeg det er ret fedt, at være sammen med folk, der efter at have et stort "0" alligevel stråle af glæde over at have haft den dejligste oplevelse med sin hund. Det smitter, og det var en god del af den positive oplevelse jeg fik ud af dagen.
Vi har haft nogle kanon oplevelser både i denne og forrige weekend, godt hjulpet på vej af mennesker der troeligt tropper op for at arrangere og hjælpe til uden at forvente at få andet end et velment tak for det:) Gode dage, gode prøver, dejlige mennesker med lækre hunde. Tak:)
/Jens |
| |
|
18/4- 10
B- prøven på Fyn blev begejstringens dag- Percy 1. pr. og bedste hund i åbenklasse B! Og så var præmieoverrækkelsen en sand gavebod- foderpræmie, og en dummy fik de sammen med æren. Rikke er ellevild af begejstring, og jeg forstår hende så udmærket, selvom det er en smule hårdt at lægge øre til;). Pæne reelle markeringer med en sværhedsgrad i den lidt højere ende, vanddirigering, og et frit søg i et kanon terræn. En rigtig fin tilrettelagt åbenklasse som det var en stor oplevelse at se Percy gå så godt på. Rikke har også taget noget til sig fra sidste uge så denne gang var deres samspil virkelig en fornøjelse at se på. Tror Percy- drengen så småt er ved at modnes og fatte alvoren af det hele- super:)
Guinness var jeg en tur med i begynderklassen. Han gik okay og fik sin 1. pr., men kombinationen af at komme hjem efter tre- døgns vagt aftenen før en prøvedag har aldrig virket for mig, og jeg kunne også mærke det denne gang. Han er slet slet ikke rutineret nok endnu til jeg kan stå og falde i staver, ingen overraskelse og ikke hans fejl, men jeg selv burde vide og gøre bedre. Anyway, det var en rigtig dejlig dag, og vigtigst af alt kom vi ud i miljøet, og en bekræftelse på jeg skal holde mig til min oprindelige plan om hvornår han skal have sin debut i åbenklasse.
Vi fik set Tom stå i sin første B- finale med Carlos. Desværre spillede Toms nerver ham et lille puds, og de diskvalificerede sig selv inden de rigtig kom i gang. Kun ganske få hunde havde formået bare at løse de indledende poster, så at skulle bide skeer med toppen på sådan en prøve er en præstation i sig selv. Jeg mindes stadig d.05-04-08, hvor vi hilste på Tom og Susanne den første gang, og da var Tom ganske ny og jomfruelig i hundeverdenen. Siden har Susanne også fået hund, og haft en nærmest himmelstormende karriere og indkasserede i går 1. pr. åbenklasse B. Andre enten ikke når det, eller er væsentlig længere tid om at opnå det i allerede har opnået. Jeg synes det er en positivt indsprøjtning til hundeverdenen, at så forholdsvis ubeskrevne blade kan opnå så meget succes på så kort tid.
/Jens |
| |
|
12/4- 10
I weekenden afholdte Region Nordsjælland C- prøve. Noget af et tilløbsstykke må siges, med rigtig mange hunde i begynder og vinderklasse. Lizanne med DJ og Erik med Coco, (Snowy´s brødre), havde valgt at tage springet og tage deres debut i begynderklassen i den spinkle alder af små 9 mdr. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide´. Lizanne startede som første hund og indkasserede en sikker 1. pr. Desværre nåede vi ikke ned og se hende før det var næsten ovre. Erik skulle op som ca. 5 hunde før mig, og prøven var rimelig tilskuervenlig, så på lang afstand, kunne jeg nogenlunde følge med medens jeg selv ventede med Guinness. Ja, jeg var imponeret- den lille l... tordnede rutinevant rundt i fuld firspring. I enden af det frie søg var et dyrehegn som han med fuld skrald løb ind i uden at tabe gejsten af den grund. Coco indkasserede en 2. pr. Jeg forstår så ganske udmærket jeres stolthed over jeres små hunde- de er lækre, den slags hunde kan man ikke få for mange af (Spørg bare Rikke). Stort tillykke til DJ og Coco:)
Gitte med Pocket, Fimpe x Frida, stillede i begynderklasse som sin første markprøve nogensinde. Desværre fik jeg ikke set hende, men en fin 3. pr. fik hun med hjem, og hun strålede af lykke. Da jeg spurgte om hun synes det havde været sjovt fik jeg et højt og klart ja:) Godt gået Gitte, med det humør og gå på mod kan det kun blive en fortsat succes historie:)) Tina med Lotus, Fimpe x Ronja, fik deres debut i åbenklassen, og her havde jeg lejlighed til at følge med i hendes markerings og dirigeringsarbejde. Det så faktisk rigtig fint ud, desværre var der lige lidt med en aflevering, eller to, der ikke var helt på plads, men ellers ganske pænt og sikkert. 3. pr. til dem- tillykke til jer også:)
Percy var den af vores hunde som først kom i ilden. 1. del var en vandmarkering under gang, hvor skytten gik ca. 90 gr. modsat forskudt af markeringsretningen. Den høvlede han direkte hjem. 2. part var dirigering hvor der skulle dirigeres 30 gr. forskudt af den rute man lige havde gået. Han blev sendt, stopfløjt og en hånd han begge reagerede prompte på, og den var hjemme. På dobbeltmarkeringen fik Rikke kvajet sig efter den først kastede fugl så Percy lettede en meter eller to. Han blev stille og roligt kaldt ind på plads igen, og løste opgaven hurtigt og sikkert. Det frie søg kunne jeg kun se på lang afstand, men for mig at se var der rigtig godt knald på ham, og han søgte energisk i hele området og lod sig ikke synderligt påvirke af makkerhunden der af og til halesøgte lidt. Min oplevelse af det jeg kunne se var, at nu begynder det at ligne noget der kan bruges til noget fornuftigt. Der havde så været lidt med en blishøne i det frie søg som Percy ikke helt synes han frivilligt gad at tage med, og den slags koster jo. Percy endte op med en 2. pr., og Rikke og ham blev en positiv oplevelse rigere.
Guinness skulle en tur forbi begynderklasse. Her fik vi to landmarkeringer, og en ganske kort vandmarkering, hvorefter vi gik over til det frie søg. Guinness gik fint, dog med lidt mere damp i kroppen end sidst = ikke helt så fint som sidste gang vi var oppe, men det var stadig rigtig fedt at være med igen!. Alligevel gik han så fint, at hans fri ved fod, vildtbehandling/ afleveringer, lydighed og samarbejdsvilje gjorde det blev ham dommeren valgte som sin den bedste hund i klassen. Det vigtigste på det her stadie er at blive hærdet og erfaringerne rigere, men jeg labber al den hæder og ære der måtte falde af undervejs i mig med stort velbehag, så det er bestemt med glæde og stolthed jeg tager hæderen til mig:)
Fimpe har været på forlænget weekend midt/sidst i marts hos Kennel Julis Stjerne- Det havde været ganske fornøjeligt. Flinke mennesker der nusser + en tæve at hygge sig lidt med, hvem der bare var pensioneret hund;). Hvalpene skulle efter planen blive født i uge 21. Det bliver spændende hvad og hvor meget det bliver til. Mere om det når vi ved mere.
/Jens |
| |
|
1/4- 10
Så fik Guinness sin debut på markprøve B. Efter forrige uges oplevelse, var det en begivenhed jeg så frem til med en vis ængstelse, en ængstelse der til alt held blev gjort grundigt til skamme:) Han gik simpelthen pisse godt! Da jeg sagde apport til den første markering og så det var den rigtige hund jeg havde fået med i dag, kunne jeg lige pludselig stjerneklart huske hvad det var der gjorde jeg førhen har brugt så mange penge og meget tid på at gå på hundeprøver. Jeg er naturligvis farvet, og andre ser sikkert ting jeg ikke bider mærke i, men jeg selv har meget svært ved at finde ting der kunne gøres ret meget bedre end det han viste. Heldigvis var dommeren også godt tilfreds, så Guinness indkasserede sin første 1. pr. i begynderklasse B. Jeg håber det er den samme hund jeg har med næste gang vi stiller, for det var så fedt. Jeg er så glad:))
/Jens |
| |
|
30/3- 10
Først det positive; "krølmåsen" har været oppe til brugsprøve, og han + de andre fra træningsholdet bestod med bravour. Stort tillykke til jer alle sammen, og tillykke med i har holdt samemn som hold hele den lange vinter i gennem- Godt gået!
Så har jeg hørt Smilia har været til officiel WT og klaret sig rigtig godt, så godt at det kun lige netop var uden for vinderplaceringerne:) lækkert Per! Indy, Guinness´ kuldbror, har fået A og 0 på sin fotografering. Tillykke:) Unik, Fimpe X Sigga, har fået A og 0 på sin fotografering- mere tillykke:)
Tja, så er der Guinness der også er blevet HD fotograferet, og det var lidt af en blandet fornøjelse- C blev det til, og 0 på albuer..... Røg drømmen om fortsat at kunne "levere" egen hund med det trick?? Jeg er blevet rådet til at lade ham omfotografere om et halvt år, da han er så ufærdig som han er. Nu må vi se hvor meget det vil hjælpe, jeg er ikke optimist i den henseende men selvfølgelig er jeg klar på at give det en chance. Jeg bliver aldrig klog på det. Med Fimpe var jeg sent ude, og derfor blev det B, med Guinness gør jeg det når man kan og der er jeg for tidligt ude. Det er stadig den samme hund som inden, men jeg må blankt erkende det er en tam fornøjelse med e´t, når du ikke længere har mulighed for at være med i din næste hund.... Det er ikke om jeg skal spare op til en hvalp til hver 5. år der vælter budgettet eller har indflydelse, men jeg har altid syntes det kunne være sjovt at være med i sin næste hund, og det lykkedes endelig med Fimpe, og det har da også været meningen det skulle fortsætte med Guinness. Sådan bliver det måske nok ikke, nu må vi se hvad om- fotograferingen vil sige. Vi har efterhånden hunde nok "man ikke kan bruge til noget", den 3. i flokken, endnu en hund "kun" til jagt. Hvis om- fotograferingen ikke ændrer noget tror jeg sgu jeg tager en tur til Canada og henter den næste, det ville jeg også have gjort da jeg ledte efter hvalp, faktisk var den mere end halvt bestilt, men så fik jeg jo Guinness.
/Jens |
| |
| |
|
21/03- 10 Så oprandt dagen, hvor det endelig kunne lykkes at gå til brugsprøve med Guinness, dejligt at få det på plads. Jeg husker stadig den første gang jeg havde en hund oppe i denne "diciplin", og det er stadig lige "rædselsfuldt". Lidt sjovt, hunden burde kunne de ting rimelig tidligt i sin karriere, men alligevel føles det som en kæmpe lettelse når den er bestået. Guinness fik også sin debut i begynderklassen. Det var mildest talt ikke en særlig imponerende indsats vi fik lagt for dagen. Det er ikke overraskende at han ikke "høvler" igennem, og han viste også at han ikke har været nok i miljøet endnu. Han var for koncentreret på skytten, og markerer derfor ikke helt korrekt på to af de tre markeringer, og lydigheden er endnu heller ikke hård nok til vi kan køre det hjem den vej. Det frie søg gik mere som forventet og igen præget af den manglende tilvænning til miljøet. Min verden bryder ikke sammen, men jeg er altid trist over at få stillet en hund der ikke er klar på sine opgaver. Pyt med det- han er en lækker hund, sindssyg hurtig og fantastisk lærenem og træningsvillig, så han skal bare ud og have noget mere erfaring:) Vi havde fornøjelsen af at hilse på brormand "Polle", i daglig tale Ozzy, og de to er som snydt ud af næsen på hinanden at se på. I går havde vi fornøjelsen af at se Smilia. Det gør mig rigtig glad, at møde dem på prøverne, og jeg ønsker jer alle pøj pøj med den videre karriere.
Percy fik sin debut i åbenklasse, og det sås også på ham at det var længe siden han havde været i prøve miljøet. Markeringerne gik fint, og han så ud til at more sig i det frie søg, men det kneb lidt med lydigheden på dirigeringen. Det endte op med en 2. præmie, så vi må gribe alle chancer for at få ham med ud også.
Så er der lige den lille detalje med at Maria har fået hvalpe af samme kombination som Snowy..... det måtte bare gå "galt".,... så ja, der er en lille ny på vej til flokken. Jeg har flere gange sagt, at jeg er lidt ked af jeg ikke skulle have hvalp nu, når Maria lavede samme kombination som Snowy, for hvis bare man kunne få en magen til ham så ville jeg have en. Han ligner sin mor og far i dejlig kombination, og charmetrolden ved lige hvor han skal trykke i mig, så nu er jeg en smule misundelig på det er Rikke der skal have ham, og ikke mig, men som Rikke siger: Du fik jeg jo din havetraktor skat.... nåhhhr ja, Rikke:) Set i lyset af hvor lækker "krølmåsen" er af hund, + Victor har set sine bedste dage, + Percy er med D- hofter, har jeg endelig "indvilliget" , (kunne ikke sige nej), og ja...midt i maj ca.
/Jens |
| |
|
22/01- 10 Så har jeg igen været en tur forbi de små. Vi har løbende været på besøg, men jeg har bevidst forsøgt at holde en vis distance da jeg bliver "syg" når jeg ser de små. Julen og den første tid var lidt for hård for dem. Desværre gik der 6 til før der blev stillet den rigtige diagnose, og den korrekte hjælp blev ydet. Det har ikke skortet på Palle´s velvilje til at gøre det han selv kunne. 3. juledag fik jeg en sms lidt over 5 om morgenen at han var på vej til vagtdyrlæge med hele kuldet. Desværre var det ikke helt nok, og den kedelige udvikling fortsatte indtil det blev hverdag igen.
Men nu er alt godt igen, og der er ved at være god aktivitet i hvalpegården:) Jeg kom et smut forbi efter træning med far og storebror i nabolaget. De havde lige været ude og lege, men en enkelt han var vågen så ham tog jeg op for at nusse med. Det var en dejlig fornemmelse at sidde og mærke de små skarpe tænder gnaske i mine fingre mens hans hale var ved at ryge af af begejstring:)
/Jens |
| |
|
27/12- 09 Desværre klarede en af de små ikke de første svære dag, og juleaftens dag blev de en mindre i kuldet. Jeg kom hjem fra job i går, og skal se dem for første gang i dag. |
| |
|
22/12- 09
Frida har her i dag født 12 dejlige julehvalpe med Fimpe som den stolte fader. Stort tillykke til Palle og Frida |
| |
|
9/12- 09. Vi havde i dag fornøjelsen af at se Acer (Snowy´s far) in action på vinder på Juellund, og sikke en fest! Acer vandt i fin stil, og kunne herefter tilføje endnu en fornem titel til samlingen: DKBRCH. Stort tillykke til Acer og Charlotte for endnu en fantastisk præstation. Ikke noget under Snowy er så lækker med de to dejlige forældre han har;)

DKBRCH NOJCH SJ(a)CH Searover Kits Duke (Acer)
|
| |
|
8/12- 09. Det er efterhånden noget tid siden vi sidst har opdateret denne side, sløvhed, og ikke fordi der ikke er sket noget. Percy har fået sin nr. 2 1. pr. i begynderklasse, og nu klar til åben.
Vi har fået en lille "Snowy" for nogle måneder siden. Han endte med at blive en erstatningshvalp da Percy jo skulle vise sig at have så dårlige hofter, men han var bestilt inden vi vidste det, for Rikke måtte bare have ham. Vi har egentlig hunde nok uden, men det er svært at sige nej når man tror man kender følelsen. Han er simpelthen så lækker den lille skidtmås- synd han ikke er en golden. Så havde jeg nok også godt kunne lide ham;)
Guinness skal være "storebror". Nej vi skal ikke have flere hunde p.t. , men Frida har været en tur forbi Fimpe og er under lykkelige omstændigheder og det skulle gerne ende ud i et kuld hvalpe lig det Guinness kommer fra. Hun føder ca. d. 24. december så Palle har sikkert købt en færdigret han kan byde sine julegæster. Ellers har Frida haft et forrygende efterår: 14/11 på Agerup - 3v og 15/11 på Saltofte - 4v 28/10 A-Prøve på Lilleø - 1v. med CERT Super godt gået af så ung en hund.
Jeg har ikke helt styr på hvor mange der er reserveret, men hvis du går med tanker om en golden hvalp med lidt knald på,er du velkommen til at kontakte mig for at se Guinness hvis det kan hjælpe dig lidt på vej. Guinness er rigtig lækker og jeg er rigtig glad for ham. Måske jeg er forudindtaget og nem at begejstre, men jeg synes han er utrolig lærenem og så er han afsindig hurtig, kontaktvillig og med blødt sind. Måske han er mere livlig end de fleste goldens, men hvis du gider bruge lidt tid sammen med ham, falder der ro på ham og han er din ven for evigt. Jeg kan kun anbefale det. |
| |
|
2/8- 09. Percy fik sin debut i begynderklasse B på Fyn. En fin prøve, fine reelle markeringer og frit søg i højt tørt græs. Percy laver nogle rigtig fine markeringer, og går også et godt frit søg. Der var plads til nogle små forbedringer, men alt i alt en rigtig god dag, med mange gode oplevelser og godt selskab. Tillykke til Lone Müller og Wendy, der også fik en 1. pr., og tillykke til Birgitte Echwald der fik 2. pr. med Lucky Labben Chilli.
Lidt nye foto´s af Percy, og den måske kommende Snowy. |
| |
|
31/7- 09. Allerede inden Gaby blev parret med Acer begyndte Rikke at få kriller i maven over hvilken fantastisk hund at gå glip af. Hun ville helst have ventet til næste år, men henset til Gaby´s alder er det ikke sikkert der vil komme flere kuld fra hende, så hvis hun ville være garanteret en Gaby´- dreng til skulle det altså være nu. Vi synes begge to, at antallet af hunde i vores husstand når lige en hund for meget, meen Rikke´s ønske om en til lig Percy, og så realistisk set er der ikke de mange år tilbage i de to gammel- nokker så pyt... Når følelsen er spiret er den svær at neddrive igen, så der kommer altså en lille ny hjem om ca. 7 uger. Han var altså allerede på bedding inden det blev konstateret at Percy har HD, men konstateringen af det gør nok lige det sidste. Nu ligger "presset" på ham, vi må håbe det nu vil lykkedes hende at får en hund hun selv vil kunne få en efter engang. Hun har selvfølgelig ikke endnu valgt så billedet på hans side er lidt tilfældigt.
Gaby har fået 10 fine hvalpe, og det er ret sjov, at de alle skal hjem til markprøvefolk, 2 i udlandet, og resten herhjemme, så det giver lidt ekstra kolorit når hele familien kommer ud. |
| |
|
04/7-09. Percy´s HD og albue status blev endelig afgjort, og desværre blev det ikke helt som håbet på. Det endte med HD status "D", og det er selvfølgelig en overordentlig trist nyhed at få når man på sigt håber at få en hvalp efter ham. Sådan skulle det så ikke gå. Gudskelov letter den lidt trykkede stemning hurtigt når han glad kommer og puffer sig ind og vil kæles, han jo er lige dejlig af den grund, HD eller ej. Hvor meget der vil blive satset på ham som prøvehund, eller om han "bare" skal indgå som jagthund er ikke helt afgjort endnu, det eneste der for nu er 100% sikkert er, at han er en kanon dejlig hund at omgåes, og vi vil holde gang i ham så længe det er os muligt- måske han aldrig får gener af det:) Det er endnu ikke lykkedes Rikke, at have en hund der ikke har et eller andet der gør vi ikke kan avle på ham. Vi må satse på den næste, der er ikke andet for. Vil lige skyde ind, at Percys opdrætter har været rigtig sød trøster overfor Rikke, og har prompte reserveret en hvalp til hende fra Gaby´s næste kuld. Om vi skal have den inden for dørene ved jeg ikke helt hvad det bliver til på nuværende tidspunkt, men det skulle ikke forbavse mig ret meget, hvis jeg en dag blev bidt i tæerne af en til gul Gaby dreng. |
|
|
4/5- 09. Endelig kom dagen hvor yngste skud på stammen skulle ankomme. Jeg var på job lørdag så vi hentede ham sidst på lørdag eftermiddag. De tre "gamle" skulle lige se ham lidt an, og hurtigt tabte de to "helt gamle" interessen og på fineste arrogante vis viste ham at han bestemt ikke skulle tro han var noget. Percy var noget mere interesseret, i starten vidste han ikke hverken ud eller ind og var lidt usikker på hvad det var der sad der midt på græsset, men han forsøgte sig frem med lidt opfordring til leg til at bryde isen. Rikke kørte i skoven med de tre gamle, og jeg håbede på Guinness kunne finde plads til lidt søvn, men han har vist ikke hørt efter den dag der var lektion i at hvalpe sover meget, kun lige en power nap inden han var klar igen.
Efter en rolig nat kom der straks mere gang i butikken. De to gammel- nokker er stadig lige u- imponeret, men Percy har fundet nogenlunde ud af at han skal være forsigtig med den lille, og de to legede herligt sammen fra morgenstunden af. Guinness er bestemt ikke bange for noget som helst- uvante lyde, hunde, mennesker, omgivelser, alt skal undersøges med største interesse, og hvis man kan gnave eller grave lidt i det er det ekstra godt. Det er så gået lidt udover Rikke´s blomster krukker, og vores ny- plantede hæk. Hvis han er utryg eller bange for noget skjuler han det rigtig godt.
Vi har haft endnu en rolig nat. Han lagde sig til ro ved 22´tiden i aftes, og begyndte at røre sig lidt over kl. 5 her til morgen, og uden nogen uheld i løbet af natten så det kan vi kun være tilfredse med. Han lystrer sit navn rimelig efterhånden, og fløjten kom forsigtigt på i går aftes med god succes. Han slæber rundt på alt han kan komme i nærheden af, så jeg vovede forsøget med lidt leg med bold, og han kommer glad springende helt op i hovedet på mig når han kommer hjem- det skal nok blive godt:-) Han er fuld af gå på mod, ikke bange for ret meget, nysgerrig, legesyg, kontaktsøgende, helt igennem helt fantastisk. Med det super materiale er det kun et spørgsmål hvor langt mine egne evner rækker. |
| |
|
20/4- 09. Der kom et par ekstra fridage og selvfølgelig skulle der aflægges besøg hos de små. Der er forsøgt at tage lidt billeder. Kameraet sagde der var 60, men i albummet kom kun otte. Hvis nogen undrer sig hvorfor skulle de prøve selv at køre ind og se de små, og de vil nok bedre kunne forstå hvorfor det er så vanskeligt at få et bare nogenlunde foto af dem. Der er kommet liv i hvalpegården nu, straks du vover dig ind til dem får du en overstrømmende velkomst. Der er masser at fortælle om og alligevel er tingene med dem jo som nok med alle hvalpe- de sover- spiser, og når de ikke gør det er de ude på tossestreger:) Jo, jeg synes de er blevet store, nok større end jeg havde forventet, og deres pels er også kraftigere end jeg havde forventet. Det er nogle værre uldtotter og de har de kæreste udtryk i hovedet. Hold k... de er søde! |
| |
|
11/4- 09. Tiden hvor jeg a.h.t. mine arbejdstider måtte træffe valget gik med raske skridt, så jeg fik af Palle lov til at køre derud en formiddag, hvor jeg fik muligheden for alene at kigge på de små. Jeg havde dem alle på skift lidt ude og nusse med, og det fandt jeg hurtigt ud af var en fantastisk dårlig ide´ når formålet var at blive klogere i at træffe valget om "min" hund. Det gjorde mig total forvirret, for de levede alle op til de benhårde forventninger jeg havde sat til de små. Aller mest vigtige kriterium er, at den skal være opsøgende i sin kontakt til mig, og så gør de det jo ikke nemt at vælge, når de alle leger bedste venner for altid. Ind i gården med jer igen det gik, og overvejelserne løb i mit hovede- Hvad gør jeg? Jeg skal være meget væk den næste tid, og når jeg har fri igen skal den lille ny hentes, så det skal være snart hvis jeg selv skal have indflydelse. Både Rikke og jeg har gennem hele forløbet haft et godt øje til en af dem uden egentlig at vide hvorfor. Jeg har prøvet ikke at se mig for blind på ham, og i stedet være så objektiv som muligt, og jeg har fundet det gå på mod, og en charme som jeg falder for, hos dem alle. Palle var udenfor og ordnede sin bil, og jeg tog en med ud, tilfældigvis "ham" igen. Vi sad og hyggede os lidt medens den lille gnaskede øreflip og hage og han var total upåvirket af den uvante situation, de nye omgivelser og den fremmede støj. Jeg spurgte Palle hvad han går efter når han vælger hvalp, og hans svar var : "en af dem". Jeg synes måske jeg kan genkende mest af Fimpe´s eget hvalpe udtryk i den lille jeg havde med, og Palle griner og siger ; " så tag du den", og det gør jeg så:-) Den lille fyr vi spottede fra dag 1. bliver til Guinness. Objektiv? fornuftig forklaring? Overhovedet ingen af delene. I går fredag var vi igen derude, og han er den første der render os i møde, ren tilfældighed ja, men jeg er bare endnu mere solgt...
Også ret hyggeligt at kunne gratulere Palle med at hans DKJCH DKKJ06 DKKJCH Wetlands Wonder efter torsdagens B- prøve kan tilføje endnu en titel til samlingen, DKBRCH. Flot gået!
Palle har været utrolig tålmodig med mig, jeg er dukket op alene, Rikke og jeg sammen i tide og utide, næsten daglig, men nu er der lige et par arbejdsperioder der skal overstås hvor han skal få lidt fred for mig, og efter det er der dømt tre uger hvalpe- orlov. |
| |
|
30/3- 09. En herlig weekend med to besøg hos de små. Palle havde sagt der var kommet mere liv i dem, og jeg skal love for han havde ret- sikke en ballade de ku´ lave! De små børster gør og skaber sig, fordi maden ikke lige står på bordet når de selv mener det er spisetid. Der kom lidt mere ro over dem da der blev serveret, og da mor Frida supplerede med en dejlig tår mælk umiddelbart efter blev det til ren idyl. De er nogle værre svin når de spiser, det foregår med at man stiller sig med alle fire ben i truget og rager til sig, med det resultat at det ikke kun er munden maden havner. Lørdag nåede jeg ikke rigtig selv at få nusset dem inden de fik mad, for Frida har en tendens til at kravle helt ind i mig, og hun skal nok sørge for jeg har det meste af min fokus på hende, og da de små havde spist klumpede de sig sammen til lidt søvn. Det er heller ikke let at komme til for Rikke, hun er da fuldstændig skudt i de små størrelser:-)
Frida er simpelthen så sød, og jeg kan genkende nogle af de samme træk i hende som jeg holder så meget af hos Fimpe. Hun er om ikke mere, så i hvert fald ligeså "opmærksomheds krævende" som ham. Hun befinder sig også bedst når der er nogen der beskæftiger sig med hende, og hvis der ikke falder nok efter hendes smag, opsøger hun den selv. Jeg har tit tænkt om Fimpe, at med hans behov for selskabelighed og menneskelig kontakt, og med hans rolige og venlige sind, ville han gøre sig perfekt på et plejehjem som selskab/ terapi til de gamle der ikke er så mobile selv. Hvis der så var en der sørgede for han fik fyret krudtet af på hans lufteture og stak ham en dummy i ny og næ, ville det være helt perfekt. Sådan er Frida også, de elsker menneskelig kontakt, og de ser sig selv som naturlig og absolut selvfølgelig del af familien.
Søndag kom vi midt i siestaen. Her var min søn Jesper med, og han var et villigt offer for Frida, så i dag fik jeg lidt mere lejlighed til at røre de små. De var netop blevet flyttet til lidt mere plads, og lå og knurrede den godt i træulden da vi kom. Vi lettede på låget til hvalpekassen, og straks kom de første tumlende ud. De søgte af egen vilje ud til os, og jeg bed meget mærke i deres nysgerrighed og vilje til allerede nu selv at søge kontakten. Det er jo ikke sådan endnu at vi blev overfaldet når vi satte os ned til dem, men de skulle alle lige hen og se hvad vi var for nogle størrelser. Når vi satte en vi havde nusset ned igen, oplevede vi flere gange den begyndte at skabe sig, og når vi så nussede den forsigtig med en finger blev den tilfreds igen. De er stadigvæk meget meget små, men stadigvæk, jeg kan rigtig godt lide de allerede nu viser tegn på nysgerrighed og kontakt- søgen. De fik igen lidt og spise, og resultatet var som i går- mætte og tilfredse samlede de sig til ro i et hjørne af hvalpekassen. Jeg tror det bliver rigtig sjov, at se dem næste uge, der er der sikkert knald på:) |
| |
|
21/3- 09. I dag kom vi midt i spisetiden så det var ikke meget vi fik nusset dem. De havde fået øjne, og aktivitets niveauet kunne vi godt se var blevet højere, så det skal blive sjovt at se når de bliver et par uger ældre. Vores billeder ville ikke rigtig lykkes, da det var svært at fange dem uden at de bevægede sig. |
| |
|
15/3- 09. Vi var et smut forbi for igen at se til de små. Der er jo stadig ikke så meget at se på, men det er alligevel sjov at se hvor meget der kan ske på en uge. De er rigtig rigtig fine alle sammen, og har taget godt på i den forløbne uge. Der er en han og en tæve der er lidt mere rødligere end de andre, ellers er hvalpene meget ens i størrelse og farver. Jeg skal passe på ikke allerede at kaste min kærlighed for hurtigt på en af dem, men jeg synes jeg allerede så småt kunne fornemme hvad vej jeg vil kigge når der skal vælges en Fimpe-2. Jeg vil vælge hvalp ud fra noget så useriøst som mavefornemmelsen, så det er ren tilfældighed hvordan følelserne lander, ikke noget der kan forventes en god grund eller forklaring på, de er lige lækre alle sammen:-) Mavefornemmelsen siger mig det er den helt rigtige kombination for mig, og jeg er så glad for at prøve at få hund efter min egen, og jeg kan næsten ikke holde ud at vente på han kommer "hjem"!! Hvad han skal hedde er ikke helt på plads endnu så det kan godt ændre sig. Flere af hvalpene er allerede afsat til aktive hundefolk så jeg får en helt enestående mulighed for at følge dem på nær hold. Frida viser endnu engang hvor lækker en hund hun er, hun er ikke mindre end verdens næst- sødeste golden retriever. Hun er fantastisk omsorgsfuld, og hun er fuld af tillid når vi nusser hendes guldklumper, vi skal bare huske at nusse hende også, ellers skal hun nok skubbe sig ind til os så vi bliver mindet om det. Billeder: Følg linket "Albums"- "Frida´s hvalpe i venstre linkbar. |
| |
|
NYT: Frida har d. 7/3- 2009 født et dejligt kuld på 6 hanner, og 3 tæver. Billeder: Følg linket "Albums" i venstre linkbar. |
| |
|
Hvalpe ventes uge 11 efter Fimpe, og Palle Ingemanns svenske import "Frida". Palle er indehaver af den succesfulde Labrador Kennel Shootdog. Interessen om dette kuld har været stor, også fra folk man normalt ikke forbinder med goldenretrievere. Frida og Fimpe er begge ud af familier hvor begge sider er enestående jagt og markprøvelinier. Flere fra deres linier er blandt Europas og Nordamerika/ Canadas absolutte elite, senest den helt suveræne INTBRCH Bell Oktave Apollo.
Frida er trods sin unge alder kvalificeret til vinder A og B, og har været ført på sine første prøver. Fimpe har med succes været ført 5 år på danske vinderklasseprøver. Vi har selv reserveret en dreng fra dette kuld, og vi glæder os utrolig meget over denne enestående mulighed for at få en hvalp, hvor vores egen hund er et af forælder dyrene. |
|
|
|
Se mere til Labrador Kennel Shootdog på http://labrador-kennel-shootdog.dk/
|
|
|
|
Doubleuse Grousemountain "Frida" | |
|
|
|
Data:
Født: 20.01.2007 Reg.nr.: DK04420/2007 Opdrætter: Gunilla Wedeen, Sverige Hofter/Albuer: B, 0
Brugsprøve bestået
Markprøve B resultater: 3x1. pr. begynderklasse samt bedste hund. 4x1.pr. i åbenklasse samt bedste hund.
Markprøve A resultater: 1. pr. i åbenklasse
Working-test: 4v. i åbenklasse
STAMTAVLE/PEDIGREE
INTBRCH Bell Oktave Apollo |
Seamas Mhor Of Clancallum |
GBFTCH Rossmhor Of Clancallum |
Besstock Cassie |
FRJCH Cosmo Of Lubberland |
Moorfield Morning Al Capone |
| Bobette Of Velvet Flame |
Doubleuse Lingonberry
|
SJCH Doubleuse You Only Live Twice |
Seamas Mhor Of Clancallum |
| Doubleuse Bumblebee |
| Doubleuse April |
Doubleuse Guitarr Man |
SJCH Doubleuse Seazally | |
|
| |
Sigga X Fimpe
Søndag d. 3. juni- 07 : Fem er det blevet til, alle tæver. Stort tillykke til Sigga og Jeanette. De første hvalpe af denne kombination var reserveret inden parringen fandt sted. Alle fem piger kom videre til aktive familier. Sigga er en lille vims tæve der bliver ført i vinderklasse og bliver brugt på praktisk jagt. Hun har også været udstillet med en 1. præmie til følge. Sigga kommer fra Kennel Roddy der gennem mange år har opdrættet kvalitets- goldens. Sigga er ejet og ført af Jeanette Mortensen. |
| |
|
| |
| Ronja X Fimpe |
| Niels Villumsens superhund Ronja, (Betrayed), har fået 9 dejlige hvalpe, 4 hanner og 5 tæver, med Fimpe som den stolte fader. Det er både Fimpe og Ronjas første kuld. |